Premier League

Leicester-manager er forberedt på fremtid uden Tielemans

Brendan Rodgers fortæller nu om sine overvejelser vedrørende Youri Tielemans' fremtid i klubben, hvor Leicester-manageren er forberedt på, at profilen forlader klubben.

Brendan Rodgers og Leicester er begyndt at forberede sig på en fremtid uden Youri Tielemans.
Brendan Rodgers forstår godt, at spillerne har høje personlige ambitioner. Foto: John Clifton/Reuters/Ritzau Scanpix

Siden Youri Tielemans kom til Leicester, har han været en af de helt store profiler for klubben, men den 24-åriges fremtid er usikker.

Manager i Leicester, Brendan Rodgers, fortæller derfor, at Leicester så småt begynder at forberede sig på en tilværelse uden belgieren. Det skriver DailyMail.

Svaret er tydeligt fra den nordirske manager, da han bliver spurgt ind til, om han har forberedt sig på en fremtid uden profilen.

– Det skal man altid. Det er afgørende, at man altid kigger fremad, siger Brendan Rodgers til DailyMail.

Tielemans’ præstationer i Leicester har gjort ham til en af klubbens afgørende spillere, som styrmand på den centrale midtbane, og det tiltrækker blandt andet opmærksomhed fra Arsenal. Rodgers ser dermed også situationen fra belgierens synspunkt.

Læs også: Medie: Arsenal i forhandlinger med Leicester-profils agenter

– For spillere handler det om ambitioner, men også om det miljø, de er i. Vi har før set spillere skifte klub efter de har vundet Champions League. Han er i en alder, hvor han skal sikre sig, at han kigger på alle muligheder, der er. Jeg ønsker, at det bliver i Leicester, men jeg forstår også godt, at karrieren er kort, siger Brendan Rodgers.

Tielemans har kontrakt med Leicester indtil sommeren 2023. Han har spillet 131 kampe siden han kom til klubben i 2019.

Læs også: Officielt: Newcastle henter ny angriber

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P