Premier League

Medie: Arsenal i forhandlinger med Leicester-profils agenter

Arsenal skulle eftersigende være i kontakt med repræsentanter for Youri Tielemans om et potentielt skifte. Det beretter mediet Goal.

Arsenal og Mikel Arteta forhandler med Youri Tielemans agenter om et muligt skifte.
Youri Tielemans ankom til Leicester i 2019 fra AS Monaco. Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Der har været kraftige rygter om, at Arsenal vil hive den tunge pengepung frem for at hente den serbiske angriber Dušan Vlahović i Fiorentina.

Men ifølge mediet Goal kigger London-klubben også efter forstærkninger til midtbanen. Her skulle de angiveligt være interesseret i at hente Kasper Schmeichels holdkammerat i Leicester, Youri Tielemans.

Mediet fortæller, at Arsenal har indledt forhandlingerne med Tielemans’ repræsentanter for at diskutere et potentielt skifte.

Interessen kommer i kølvandet på, at manageren, Mikel Arteta, skulle have udset midtbanekreatøren som et af sine primære mål i transfervinduet.

Derudover mangler Arteta forstærkninger på midtbanen efter udlejningen af Ainsley Maitland-Niles til Roma, samt fraværet af Thomas Partey og Mohamed Elneny, der begge deltager i African Cup of Nations.

Læs også:
Lejeaftale på plads: Anwar El-Ghazi ryger til Everton
Medie: Manchester United tilbyder spiller til Newcastle og Dortmund

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P