3F Superligaen

FCN sender ung back til Finland

FC Nordsjælland sendte i sidste sæson den unge ghaneser Clinton Antwi på leje i Esbjerg, men nu er den 22-årige back fortid i dansk fodbold.

Clinton Antwi FC Nordsjælland
Foto: fcn.dk

Det blev aldrig til det helt store gennembrud i den danske Superliga, og derfor rykker ghanesiske Clinton Antwi nu videre i jagten på spilletid.

Antwi, der kom til FC Nordsjælland fra den ghanesiske samarbejdsklub Right to Dream, nåede i alt 22 kampe for nordsjællænderne, men i denne sæson er det ikke blevet til et eneste minut, og derfor går turen nu til finske KuPS.

– Jeg er meget taknemmelig for min tid på Right To Dream Academy i Ghana og i FC Nordsjælland. Jeg har kun mødt en enorm støtte og opbakning, og jeg er meget ydmyg og taknemmelig for at jeg har fået chancen for at følge min drøm, lyder det fra Antwi.

Antwi kom til FC Nordsjælland i januar 2018, og hans mest succesfulde tid i dansk fodbold, var da han i sidste sæson var lejet ud til Esbjerg i 1. Division. Her blev det til 18 kampe for vestjyderne i den næstbedste række.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P