Bundesligaen

Dortmund til ombejlede Haaland: Find ud af hvad du vil!

Erling Haaland er en særdeles eftertragtet herre, men i Dortmund er man ved at miste tålmodigheden lidt. Han glemmer, at han har kontrakt med os til 2024, lyder det fra Ruhr-distriktet.

Erling Haaland i aktion for Dortmund
Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS / Annegret Hilse

Den norske angrebsstjerne, Erling Haaland, er nu så ombejlet en herre, at normandens nuværende klub Borussia Dortmund angiveligt er efterladt noget frustreret.

Den tyske storklub har nemlig kontrakt med 21-årige Haaland frem til sommeren 2024, og især angriberens agent – den karismatiske fodboldagent Mino Raiola – giver nu panderynker hos Dortmund.

Raiola har travlt med at fortælle vidt og bredt om, hvor varmt et navn Haaland er, men han glemmer ifølge klubben, hvem der betaler angriberens nuværende månedsløn. Med andre ord savner de respekt fra agentens side.

Sammen med Kylian Mbappé er Erling Haaland den meste eftertragtede angriber i Europa, og ifølge Raiola er klubber som FC Barcelona, Manchester United og Real Madrid alle interesserede i at signe han klient.

Den tyske avis Bild beretter i dag, at præsident Hans-Joachim Watzke og sportsdirektør Michael Zorc vil mødes med agenten for at afklare, hvad der skal ske.

Dortmund ønsker angiveligt ikke at sælge Haaland allerede nu. De vil gerne beholde ham yderligere et år fra nu, men de har nu sat en deadline for Haaland til at få afklaret sin fremtid.

Problemet for Dortmund er, at Haaland har en klausul, som gør at han til sommer kan skifte for 75 millioner euro, hvilket ikke er for meget for en af de bedste angribere i verden.

Læs også:
Bayern afviser Haaland: Lewandowski fortsætter
Dortmund bekræfter: Real Madrid går efter Haaland

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P