Dansk Fodbold

Fire danskere i top 100: Se hvem her

Kasper Schmeichel, Joakim Mæhle, Simon Kjær og Pierre-Emile Højbjerg er blandt verdens 100 bedste ifølge The Guardian.

Simon Kjær, Kasper Schmeichel, Joakim Mæhle og Pierre-Emile Højbjerg er blandt de 100 bedste fodboldspillere i verden ifølge The Guardian.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vi er nu ved at nærme os slutningen på dette kalenderår, og traditionen tro betyder det, at alverdens medier laver ranglister, hvor de bedømmer de bedste spillere i verden.

Her er The Guardian ikke anderledes, og de har efterhånden fået for vane at lave en liste over de 100 bedste fodboldspillere i verden.

De offentliggør listen løbende, og indtil videre kan man se de 60 “dårligste” spillere på top 100. Du kan altså se fra nummer 41 og ned til nummer 100.

Der er indtil videre fire danske spillere på listen, hvor ingen af dem er med i top 40.

På en flot placering som nummer 100 har vi danske Pierre-Emile Højbjerg, hvor han særligt gør sig fortjent til listen på grund af sin præstation ved EM.

Også den danske fanfavorit Joakim Mæhle er på listen, hvor han er rangeret som nummer 96. Han får, ligesom Pierre-Emile Højbjerg, stor ros for sin præstation for det danske landshold under EM.

Kasper Schmeichel har også fundet vej til top 100, hvor han ligger nummer 77 hos The Guardian. Her bliver hans medvirken i Leicesters FA Cup-titel fremhævet, ligesom hans præstation ved slutrunden også gør.

På nummer 54 finder vi den bedst-rangerede dansker, Simon Kjær, der i en alder af 32 år har imponeret fodboldverdenen dette år. Endnu engang bliver EM-præstationen fremhævet, hvor han spillede en stor rolle i redningsaktionen af Christian Eriksen. Derudover skriver The Guardian, at den danske kaptajn muligvis har været undervurderet hele sin karriere. Simon Kjær blev også hædret med en 18. plads ved Ballon d’Or dette år.

Læs også: Simon Kjær: Bedste øjeblik i min karriere

Du kan se alle de offentliggjorte spillere på The Guardians liste HER.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P