LaLiga

Medie: Barcelona-ledelse mødes med Mino Raiola

Ifølge den spanske avis Sport, har FC Barcelonas ledelse med Joan Laporta mødtes med superagenten Mino Raiola i Torino. Raiola er agent for blandt andre Erling Haaland og Paul Pogba, og netop de to spillere skulle have været på dagsordenen.

Erlin Haaland Mino Raiola Paul Pogba FC Barcelona
FC Barcelona skulle angiveligt have snøren ude efter Erling Haaland. Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Nærmest fra den første dag i klubben har der været spekulationer om Erling Haalands fremtid i Dortmund.

Det samme kan mere eller mindre siges om Paul Pogbas anden periode i Manchester United, hvor franskmanden konstant har været rygtet til varmere himmelstrøg.

Fælles for de to stjernespillere er agenten Mino Raiola, og ham skulle FC Barcelonas ledelse med præsident Joan Laporta i spidsen ifølge Sport havde holdt møde med på et hotel i Torino.

Læs også: Aguero holder pressemøde om sin fremtid

Raiola udtalte så sent som i sidste uge, at FC Barcelona var en af fire klubber, der kunne købe Haaland.

Mens nordmanden næppe bliver billig, hvis den spanske storklub vælger at gå efter ham, så vil Paul Pogba kunne blive netop det. Den franske midtbanespiller har nemlig kontraktudløb i Manchester United til sommer, og han er således fri til at forhandle med interesserede klubber, så snart 2021 bliver til 2022.

At FC Barcelona i øjeblikket kæmper med at få økonomien til at hænge sammen, blev synliggjort for de fleste i sommer, da klubikonet Lionel Messi kvit og frit fik lov at skifte til PSG, da catalonierne ganske enkelt ikke havde råd til at forlænge hans kontrakt.

Derfor ser et muligt køb i milliardklassen af Erling Haaland også ganske bemærkelsesværdigt ud. FC Barcelona har i forvejen gang i et stadionprojekt til cirka 11 milliarder danske kroner.

Læs også: Trods økonomisk krise: Barcelona vil renovere og udbygge Camp Nou i 2022

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P