Mbappe gjorde det onde mod sin ungdomsklub Mbappé drev flere gange gæk med monegaskerne. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix.
Europæisk Fodbold

Mbappe gjorde det onde mod sin ungdomsklub

Mbappé spillede i seks år for Monaco, men søndag aften havde han tilsyneladende glemt kærligheden til ungdomsklubben derhjemme.

Mbappé drev flere gange gæk med monegaskerne. Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix.

Efter 10 minutter omsatte Kylian Mbappé et VAR-straffespark med et præcist spark i nederste hjørne.

I slutningen af første halvleg blev Mbappé dobbelt målscorer efter flot sammenspil med Lionel Messi.

Efter pausen blev tempoet sat et hak ned for PSG, som sikkert kørte 2-0 sejren i land.

Kampens spiller: Kylian Mbappé, PSG

Kylian Mbappé brugte sine sene teenageår på den franske riviera, nærmere bestemt i fyrstedømmet Monaco. Her spillede han fodbold for AS Monaco, som nød godt af den store transfersum Paris Saint-Germain betalte for den franske stjerne i 2018.

Mbappé viste dog ikke nogen form for nåde overfor sin tidligere klub, da han både gjorde det til 1-0 og 2-0 allerede i første halvleg.

Derefter indstillede Manuel Pochettino PSG-maskinen til cruisecontrol og kørte sikkert sejren i land til slutresultat 2-0.

PSG cementerer derved sin placering i toppen af Ligue 1, efter Dolberg og Nice sejrede mod Rennes tidligere søndag.

Læs også: Dolberg i hovedrollen: Nice er nyt top tre-hold i Ligue 1

Mest læste

Notifications

Notifikationer