Flere positive coronatests hos United kan udsætte Premier League-kamp
Manchester United vandt lørdag en snæver sejr mod Norwich og sikrede Rangnick sin anden Premier League-sejr. Søndag var der så dårlige nyheder, da flere spillere og medlemmer af staben testede positiv for corona.

Ralf Rangnick har fået en fin sportslig start i Premier League med to sejre i to kampe. Efter lørdagens 1-0 sejr skulle holdet have trænet søndag. Træningen er dog aflyst, da flere spillere og medlemmer af staben er testet positiv for coronavirus. Det oplyser The Athletic.
Efter coronaudbruddet i United-lejren er det uvist, om kampen mod Brentford tirsdag kan afvikles.
Ifølge Premier Leagues protokol skal spillere og trænere, som er nærkontakter, gå i isolation i 10 dage.














