Europæisk Fodbold

Succesrig Ajax-træner slår fast: Ser sig selv i en større klub

Ajax-cheftræner, Erik ten Hag, har på sine fire år i klubben opnået en hel del. Herunder en Champions League-semifinale for to år siden og to mesterskaber. Nu fortæller ten Hag, at hans fokus fortsat er på Ajax, men han vil ikke afvise, at skifte til en større klub i fremtiden.

Den taktisk stærke hollænder instruerer sine spillere. Foto: Ozan Kose/AFP/Ritzau Scanpix

Erik ten Hag har været cheftræner i Amsterdam i næsten fire år nu, hvor han har opnået meget. Han førte næsten Ajax til finalen i Champions League i 2019, har hevet to hollandske mesterskaber hjem, mens mange af Ajax-spillerne, som han har trænet i mellemtiden, er blevet solgt for mange millioner.

Nu fortæller den karismatiske træner, at han fortsat har fuldt fokus på Amsterdam-klubben, men han udelukker ikke, at han gerne så selv i spidsen for en større klub med tiden, selvom Ajax har etableret sig i top 20 over de største euroæiske klubber. Det gør han i et længere interview med mediet de Volskrant.


Den succesrige træner er også blevet markant klogere på sig selv i sin tid i spidsen for Ajax.

– Jeg ved, hvordan man styrer og guider processer bedre og bedre med tiden. Trænerfaget er jo meget bredt. Nogle gange har du rollen som træner, nogle gange rollen som leder. Der er så mange aspekter, du skal forholde dig til, nuancerer han.

Ten Hag er desuden meget ærlig i sin transferfilosofi, da han kun vil have spillere, der straks tilføjer noget til holdet. Det er ikke altid givet, men et godt eksempel er franskmanden Sébastien Haller, der skiftede til klubben denne sommer, og allerede nu er delt topscorer i Champions League og har bombet et hav af mål ind i ligaen tilmed.

Læs også: Indskiftede Haller slog CL-rekorder på stribe i Istanbul

En gang Ajax-spiller, altid Ajax-spiller
Spillere, der bliver solgt fra klubben, er fortsat på radaren ifølge ten Hag, der blandt andet beretter, at han holder kontakten ved lige med mange af dem.

– Tag Donny (van de Beek, der er bænket i Manchester United, red.). Det synes jeg er svært. Drønærgerligt. Hvis du ikke har haft en chance endnu, så går udviklingen også i stå. Nu og da forsøger jeg, at opmuntre dem, siger den taktisk begavede træner afsluttende.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Læs også: Debuterende United-træner sejrede smalt over Crystal Palace

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P