Premier League

Tuchel efter nederlag: Store fejl fører til nemme mål

På pressemødet efter nederlaget mod West Ham fortalte en skuffet Thomas Tuchel om Chelseas nuværende mangler.

Thomas Tuchel er ærgerlig over, han ikke kan handle nye spillere til Chelsea
Foto: Ritzau/Scanpix.

Chelsea led deres andet Premier League-nederlag i sæsonen da de tabte 3-2 til West Ham lørdag eftermiddag, og manageren Thomas Tuchel valgte at fokusere på de individuelle fejl under pressemødet efter kampen. 

 – Vi gav nogle nemme mål væk, hvilket er usædvanligt. Store fejl fører til store chancer og nemme mål. Det har vi gjort imod Manchester United, Watford og i dag. Vi er ikke gode nok i detaljerne lige for tiden. Det her er en kamp om detaljerne og uden at lave store fejl, er der en stor chance for at vi havde vundet kampen, siger Thomas Tuchel på pressemødet efter kampen mod West Ham.

Den tyske træner har siddet solidt på førstepladsen hen over efteråret, men er under weekendens kampe blevet overhalet af Liverpool og Manchester City. 

– Kapløbet om titlen er ikke interessant lige nu. Hvad der er interessant, er de næste 90 minutter. Vi bliver nødt til at have fokusset på plads, attituden på plads og håndtere detaljerne fordi vi er ikke gode nok i detaljerne for tiden. 

Under kampens afgørende mål til 3-2 blev Chelsea-målmanden Edouard Mendy snydt af et skævt indlæg, der i stedet sneg sig indenom, men Tuchel holder hele truppen ansvarlig for nederlaget. 

– Han kunne have reddet situationen, men det gjorde han ikke. Man kan vende og dreje det, men det her handler ikke om at skyde skylden på nogen. Vi bliver nødt til indrømme, at vi laver for mange afgørende fejl.

Læs også: Stor overraskelse: West Ham vinder over AC og Chelsea

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P