Premier League

Manchester City overtager førstepladsen i Premier League

Manchester City skulle bruge en sejr for at overhale Liverpool i toppen af Premier League, da de på udebane mødte et defensivt Watford, og de forsvarende mestre skuffede ikke.

Bernardo Silva fejrer sin anden scoring i Premer League-opgøret mod Watford lørdag aften. Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix

Manchester City levede op til forventningerne som favoritter og overtog førstepladsen i Premier League, da de lørdag aften udspillede Watford på Vicarage Road. 

Watford nåede nærmest ikke at mærke bolden, før den lå i eget net efter et klassisk Manchester City-angreb, der til sidst blev headet ind af Raheem Sterling. 

Som forventet var gæsterne ikke færdige med deres dominerende boldbesiddelsen, hvilket fortsat førte til chancer foran målet. Sæsonens helt store City-profil Bernardo Silva opfangede en ripost og kunne sikkert sparke bolden i netmaskerne efterfølgende til 0-2.

Portugiseren var ikke færdig med at vise sine kvaliteter frem i anden halvleg.

Watfords defensiv lignede kegler imens Manchester City-holdet gennemførte flotte boldomgange udenfor hjemmeholdets målfelt. Bernardo Silva manglede aktion og tog derfor sagen i egen hånd med et træk ind i banen efterfulgt af et drøn op i det lange hjørne til 0-3.

Watford tog ikke helt tomhændet hjem fra kampen, da indskiftede Cucho reducerede til 1-3 med et kvarters spilletid tilbage.

Kevin De Bruyne har ikke spillet Citys seneste fire kampe på grund af Covid19, men belgieren var tilbage på grønsværen og det cementerede han med et bragende forsøg, men marginalerne manglede.

Manchester City vinder 1-3 og er med sejren tilbage på førstepladsen i Premier League.

Læs også: Stor overraskelse: West Ham vinder over AC og Chelsea

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P