Serie A

Simon Kjær skal under kniven

Det tyder desværre på, at Simon Kjærs skade er lige så slem som frygtet.

Simon Kjær blev båret ud af banen i onsdagens kamp. Foto: Tano Pecoraro/AP/Ritzau Scanpix.

Simon Kjær måtte bæres fra banen efter et solouheld onsdag aften, da A.C. Milan vandt 0-3 ude mod Genova.

Torsdag står det klart, at han skal på operationsbordet, hvor han skal opereres for en ledbåndsskade i knæet. Det bekræfter Simon Kjærs medierådgiver, Lars Hendel, overfor TV 2.

Hvor længe den danske landsholdskaptajn forventes at være ude, afgøres efter operationen.

Simon Kjær blevet båret fra banen efter blot ét minut. Efter kampen udtrykte A.C. Milans cheftræner Pioli da også stor bekymring for skaden.

– Desværre får vi altid dårlige nyheder. Jeg håber, at det ikke er alvorligt. Han har forstrukket sit knæ, og vi ved endnu ikke, om det involverer ledbånd eller lignende. Han er så vigtig en spiller for os, både grundet sine kvaliteter som spiller, men også som mand, siger Pioli ifølge Sky Sport Italia.

Simon Kjær har ellers haft et stort år 2021, hvor han blandt andet er blevet en af A.C. Milans vigtigste spillere, kom til EM-semifinalen med Danmark og blev nummer 18 ved Ballon d’Or-uddelingen mandag.

Læs også: Milan-træner frygter slem skade til Kjær

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P