International Fodbold

Engelsk landstræner forlænger kontrakten: En fordobling i løn

Den engelske landsholdstræner har forlænget sin kontrakt med det engelske fodboldforbund.

Gareth Southgate har for alvor vundet englænders tillid, efter han førte holdet til finalen ved EM i sommer. Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Gareth Southgate har fået forlænget sin kontrakt som landstræner for det engelske Landshold. Den nye kontrakt løber nu til december 2024, og ifølge The Guardian kommer kontraktforlængelsen med en fordobling af lønnen.

Den nye løn lyder nu angiveligt på 6 millioner pund om året, svarende til lidt mere end 53 millioner kroner.

Hvis Gareth Southgate forbliver engelsk landstræner kontrakten ud, vil han have stået i spidsen for det engelske landshold i mere end otte år.

Southgate kom til roret tilbage i 2016, og i 2018 fik han England til en semifinale ved VM.

Ved EM i sommer, var han med til at slukke den danske EM-drøm, da han førte det engelske landshold til finalen.

I forbindelse med kontraktforlængelsen siger han:

– Jeg er meget glad for, at Steve (Holland, assistenttræner, red.) og jeg har været i stand til at forlænge med landsholdet i vores respektive roller.

– Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke bestyrelsen for deres støtte, og selvfølgelig spillerne og staben for deres hårde arbejde. Vi har en stor mulighed foran os, og jeg ved, at fansene er spændte på hvad vores hold kan opnå i fremtiden.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Gareth Southgate er dermed landstræneren, der skal forsøge at føre England til sejr ved VM i Qatar næste år.

Læs også: Medie: Stor træner interesseret i Manchester United

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P