3F Superligaen

FCK holder på Roony: Tager ikke med landsholdet

F.C. København lader ikke stortalentet Roony Bardghji rejse på landsholdstjeneste med det svenske U17-landshold, da klubben ønsker at forberede den 16-årige spiller på spilleminutter for løvernes førstehold.

Roony Bardghji nærmer sig sin debut for F.C. Københavns førstehold. Foto: FCKs hjemmeside/Torkil Fosdal.

Det bliver ikke til landsholdsfodbold for F.C. Københavns stortalent Roony Bardghji i denne omgang. 

FCK-træner, Jess Thorup, har nemlig ikke tilladt Roony Bardghji at rejse med det svenske U17-landshold til EM-kvalifikationskampen mod Letland, da Bardghji snart kan få sin debut for løvernes førstehold.

Bardghji kunne i mandags fejre sin 16-års fødselsdag, hvilket betyder, at han nu må spille betydende kampe for FCKs førstehold, som ifølge Jess Thorup snart kan blive en realitet.

-Vi føler, at vi skal bruge den periode nu mest optimalt, for at se om vi kan bringe ham tættere på minutter. Vi har jo allerede givet rigtig mange unge værdifulde minutter, men Roony står også på spring til måske på et eller andet tidspunkt at være den næste i rækken. Hvornår det bliver, om det bliver på den her eller den anden side af nytår, kan jeg ikke rigtig sige. Men han er der, hvor vi skal udnytte al den tid, vi har, til at gøre ham klar, hvis den mulighed opstår. Derfor har vi valgt at prioritere at have ham så tæt på holdet som overhovedet muligt, fortæller Jess Thorup til Tipsbladet.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Jess Thorup har store forventninger til Bardghji, som FCK sikrede sig foran blandt andre Chelsea tilbage i 2020. Thorup fortæller samtidig, at Bardghjis talent er noget for sig.

-Hans talent er voldsomt stort. Når man tænker på en 15-årig, der lige er fyldt 16, så er han jo ikke fysisk stor og stærk, men han har bare noget X factor i sin måde at gribe tingene an på. Han kan udfordre, drible, har visioner i spillet og afslutningsfærdigheder som jeg ikke kan huske at have set en 15-årig gut have før, siger Thorup.

Bardghji kan få sin debut for F.C. Københavns førstehold i weekenden, når FCK tørner sammen med AGF i Superligaen.

Læs også: Kulturbærer i SønderjyskE: Det handler kun om overlevelse – og anføreren vil lede vejen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P