DAGENS OVERBLIK: F.C. København i top, Chelsea-forlængelse og nye Barca-problemer
På campo.dk får du hver morgen overblikket over døgnets vigtigste begivenheder og nyheder.
F.C. København indtager førstepladsen i deres europæiske gruppe
Chelsea forlænger med deres formstærke stjerneskud
Nye problemer i Barcelona: To profiler ude med skade
Gerrard om dansk stadion: Agger havde ret
Mikkel Rygaard efter kontraktkaos: Klubben ville af med mig
_____________________________________________
Barcelona fortsætter nedturen
FC Barcelona har nok at forholde sig til for tiden, og torsdag kunne den catalanske storklub så fortælle, at de har fået to nye problemer.
Barca oplyser, at Sergiño Dest har problemer med lænden, og Ousmane Dembélé er ude med en forstrækning i venstre baglår.
LÆS: Nye problemer i Barca: Dest og Dembélé ude med skader
……………………………………………………………………………….
F.C København lægger sig i top
F.C. København skulle torsdag aften forsøge at spille sig til tops i Conference League, da man i Grækenland var på besøg hos PAOK.
Efter en hårdt-fightende kamp vandt københavnerne 1-2, og de indtager dermed førstepladsen deres gruppe.
LÆS: F.C. København nyt tophold efter flot skalp i Grækenland
……………………………………………………………………………….
Chelsea forlænger med talent
Chelsea har forlænget med Trevoh Chalobah til sommeren 2026.
Den unge forsvarsspiller har i denne sæson fået et mindre gennembrud hos The Blues, hvor det er blevet til seks Premier League-kampe og to mål.
LÆS: Chelsea forlænger med stjerneskud
……………………………………………………………………………….
Gerrard roser atmosfæren på Brøndby Stadion
Steven Gerrard var ikke tilfreds med kampens niveau i torsdagens opgør mellem Brøndby IF og Rangers. Én ting levede dog op til Liverpool-legenden forventninger.
– Det var en fantastisk stemning. Jeg kan huske Daniel Aggers besked lige efter kampen på Ibrox, hvor han fortalte, at jeg skulle forvente en speciel stemning på Brøndby Stadion. Og det leverede tilskuerne, for det var en fantastisk kulisse, siger Steven Gerrard
LÆS: Gerrard om Brøndby-kulisse: Agger havde ret
……………………………………………………………………………….
Mikkel Rygaard om opsigelse: Klubben ville af med mig
Den tidligere Lyngby- og FC Nordsjælland-profil, Mikkel Rygaard, opsagde onsdag sin kontrakt med polske LKS Lodz, da han ikke havde fået sin løn i flere måneder.
– Der har ikke været nogen dialog med klubben overhovedet. De kunne jo have taget kontakt til mig, da de fik min indsigelse, og så kunne vi have fundet en løsning, siger Mikkel Rygaard.
LÆS: Mikkel Rygaard havnede i kontraktkaos: Klubben ville af med mig
_____________________________________________
Det skal du være OBS på i dag!
Efter torsdagens store europæiske aften med dansk deltagelse banker weekendens kampe på døren. Viborg FF tager imod FC Nordsjælland i Superligaen. Senere på aftenen åbner Southampton og Aston Villa Premier League-runden.
Ellers er det værd at holde øje med nyhederne i løbet af dagen, hvor vi vil følge op på mange af de store historier fra aftenens opgør og samtidig klæde dig på til dagens kampe.