Europæisk Fodbold

Irriteret Ajax-træner: Det er en fornærmelse mod Dortmund!

Ajax og Dortmund mødes tirsdag i det, der ligner en tidligeregruppefinale i Champions Leagues gruppe C, men selvom Dortmund i Erling Haaland har én spiller, der springer i øjnene, så gider Ajax-træner Erik Ten Hag ikke udelukkende at forholde sig til normanden.

Erik Ten Hag gad til sidst ikke svare på flerespørgsmål om Erling Haaland. Foto: Maurice Van Steen/AFP/Ritzau Scanpix

Når man har scoret 70 mål i 68 kampe, så vil man alt andet lige tiltrække sig en del opmærksomhed.

Det er bestemt også tilfældet for Erling Haaland, der efter at have siddet ude med en muskelskade igen var tilbage i Dortmunds trup til weekendens kamp i Bundesligaen mod Mainz, hvor han naturligvis bidrog med to scoringer.

Tirsdag skal han igen forsøge at score, når Dortmund møder Ajax i Champions League, og hollændernes træner, Erik Ten Hag, var ikke begejstret, da han igen og igen blev bedt om at forholde sig til den store nordmand på dagens pressemøde forud for kampen.

– Vi spiller ikke mod Haaland, vi spiller mod Borussia Dortmund. Det er en fornærmelse mod Dortmund, at I (medierne, red.) kun taler om Haaland. Det er et fantastisk hold med en meget dygtig angriber, som vi som hold skal stoppe, sagde Ten Hag ifølge hollandske NOS.

Både Dortmund og Ajax har indtil videre maksimumpoint i gruppen, da de begge har formået at slå både Sporting og Besiktas, og dermed venter der to potentielle gruppefinaler for de to mandskaber.

– Jeg ser stadig Dortmuind som favorit i gruppen. Det sagde jeg umiddelbart efter lodtrækningen. Som en hollandsk klub er vi nogle gange nødt til at kende vores plads, men på den anden side, så tror jeg ikke, at der er nogen klubber i Europa, der kan lide at spille mod Ajax, lyder det fra den hollandske træner.

Godt nok har Dortmund Erling Haaland med til kampen, men det er faktisk Ajax, der har i Sébastien Haller har turneringens foreløbige topscorer. Ivorianeren scorede fire mål i hollændernes første kamp, mens det blev til en enkelt i kamp nummer to.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P