Premier League

Solskjær om Rashford: Vi har endnu ikke set hans topniveau

Manchester United-træner, Ole Gunnar Solskjær, mener, at vi stadig har til gode at se Rashfords absolutte topniveau.

En skulderskade har holdt Marcus Rashford ude af spil i hele sæsonstarten. Foto: Scanpix/Ritzau.

Manchester Uniteds Marcus Rashford kan i weekenden få sin sæsondebut i Premier League mod Leicester. En slem skulderskade og dertilhørende operation har holdt Rashford ude af spil siden EM-slutrunden i sommer.

Manchester Uniteds træner, Ole Gunnar Solskjær, fortæller, at Rashford har sine bedste år foran sig.

– Vi kommer til at se Marcus’ allerhøjeste niveau i de kommende år. Han har opnået rigtig store ting i en meget ung alder, men det er først nu, at han går sine bedste år som fodboldspiller i møde, fortæller Solskjær til The Independent.

– Han lærer stadig og får mere og mere erfaring. Skaden har betydet, at han har haft god tid til at reflektere over sin karriere, sagde Solskjær.

Solskjær har ikke villet kommentere på, om Rashford starter inde i lørdagens opgør mod Leicester, men han er med i truppen.

Læs også: Rashford tilbage i United-truppen mod Leicester

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P