3F Superligaen

AGF-kaptajn stopper karrieren øjeblikkeligt

AGFs anfører, Nicklas Backman, stopper sin karriere, da han har oplevet symptomer på tidligere hovedskader. Svenskeren fortsætter i AGF i en endnu ukendt stilling udenfor banen.

Niclas Backman stopper karrieren. Foto: AGF

Niklas Backman instiller karrieren i AGF med øjeblikkelig virkning. Svenskeren var ellers tilbage i træning på Fredensvang, men symptomer på tidligere hovedskader sætter nu en stopper for den videre karriere, oplyser AGF på sin hjemmeside. Backman fortsætter i klubben i en endnu uvis rolle udenfor banen.

– Efter grundige overvejelser er jeg nået frem til, at jeg ikke længere skal spille fodbold. Det har i sagens natur været en af de sværeste beslutninger i mit liv. Men nu, hvor den er taget, er jeg også lettet, og jeg ser nu frem til et nyt kapitel i mit liv, siger Niklas Backman og fortsætter:

 – Jeg har lyttet til lægerne, og sammen med min familie har jeg taget en beslutning om, at min krop ikke længere kan holde til at spille elitefodbold. Jeg skal også tænke på mit liv efter fodbold, og jeg ønsker ikke at løbe nogen risiko med mit helbred. Det er naturligvis utroligt trist at stoppe med noget, man elsker, men det er det rigtige at gøre.

Den 32-årige forsvarer vil blive savnet, fortæller administrerende direktør i AGF, Jacob Nielsen.

– Kulturbærer er et ord, der bruges meget i vores verden, men det passer rigtig godt på Niklas, som altid har indkapslet de værdier, der præger vores klub. Han har vindermentalitet, han arbejder hårdt, og han har altid taget ansvar for sine omgivelser og sin klub. Og på den måde har han på flotteste vis repræsenteret AGF og vores værdier. Så det er en trist besked at få. Men det er også en moden beslutning, som vi har stor respekt for, siger han.

Niklas Backman var den spiller i truppen, der havde været længst i klubben. Den nu tidligere anfører nåede at spille 110 kampe for AGF.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P