1 min læsningManchester United giver nyt om skadet Varane

Manchester United ser ud til at kunne komme i problemer i midterforsvaret til lørdagens kamp mod Leicester City, da både Raphael Varane og Harry Maguire ser ud til at misse kampen med skader.

1 min læsning
Raphael Varane blev skadet i Frankrigs kamp mod Spanien. Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er desværre for Manchester United og deres fans dårligt nyt i forhold til deres nyindkøbte forsvarsspiller, Raphael Varane.

Den 28-årige franskmand måtte udgå inden pausen på Frankrigs vej til sejren i Nations League, og nu melder hans nye klub ud, at han næppe kommer i spil de næste par uger.

– Raphael Varane pådrog sig en lyskeskade i UEFA Nations League finalen og er påbegyndt sin genoptræning i klubben. Han vil være ude et par uger, lyder det fra Manchester United.

Manchester United er på vej ind i en vanskelig måned, hvor første udfordring er en udekamp mod Leicester City i Premier League på lørdag. Derefter venter en hjemmekamp mod Atalanta i Champions League, hvorefter Ole Gunnar Solskjærs tropper igen skal i aktion i Premier League mod henholdsvis Liverpool hjemme og Tottenham ude.

Efterfølgende venter endnu en kamp i Champions League mod Atalanta, mens Manchester City derefter venter i Premier League.

Manchester United er i forvejen udfordret af, at klubkaptajn, Harry Maguire, som normalt er makker med Varane i midterforsvaret, ligeledes sidder ude med en skade.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer