International Fodbold

Van Gaal forsvarer kritiserede Barca-spillere

På et pressemøde forud for Hollands landskamp mod Gibraltar forsvarede landstræner, Louis van Gaal, de to kritiserede FC Barcelona-spillere Frenkie de Jong og Memphis Depay.

Louis van Gaal
Louis van Gaal til pressemødet efter Hollands kamp mod Letland. Foto: Gints Ivuskans/AFP/Ritzau Scanpix.

FC Barcelona har været i lidt af en nedtur i denne sæson, hvor der har været problemer både på og uden for banen.

To af de spillere, som har været kritiseret det seneste stykke tid, er hollænderne Frenkie de Jong og Memphis Depay.

Den hollandske landstræner, Louis van Gaal, er dog langt fra enig i kritikken af de to spillere:

– Frenkie de Jong kritiseret? Det er typisk i Barcelona. Når du har bidraget med det, som han har gjort de sidste to år, så er der ikke noget at bekymre sig om.

– Men når ting går dårligt , begynder folk i Barcelona altid at give de udenlandske spilere skylden.

– Når jeg kigger på Memphis’ data, så har jeg aldrig haft en angriber som ham. En spiller der løber så meget, går dybt så mange gange og er så meget en del af spillet. Det er prisværdigt, siger Louis van Gaal ifølge goal.com på Hollands pressemøde.

Louis van Gaal og det hollandske landshold møder hjemme Gibraltar i en europæisk VM-gruppespilskamp mandag aften klokken 20:45.

Læs også: Angrebs boost til Barca: Offensiv duo tilbage i træning

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P