International Fodbold

Stolpe ud for Belgien, da Italien vandt bronze

Italien mødte lørdag eftermiddag Belgien i kampen om bronze i Nations League. Opgøret var meget jævnbyrdigt, hvor forskellen på de to mandskaber blev skarpheden.

Italien mod Belgien
Belgien ramte træværket hele tre gange i lørdagens opgør. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix.

Lørdag eftermiddag mødte Italien det belgiske landshold på Allianz Stadium i Torino, hvor bronzemedaljerne i Nations League var på spil.

Det blev en meget lige affære, hvor begge hold kom til chancer. Skarpheden skulle dog blive den helt store forskel på de to mandskaber.

Italienerne havde til lørdagens kamp fået indstillet sigtekornet, da både Nicolo Barella og Domenico Berardi formåede at score på belgiske Thibaut Courtois.

Læs også: Italiens kometkeeper bliver Italiens yngste anfører siden 1965

Modsat italienerne manglede de belgiske landsholdspillere både den sidste skarphed og noget held i et par situationer.

Efter hele tre skud på træværket i løbet af kampen lykkedes det dog for belgiske Charles de Ketelaere at forbipassere Gianluigi Donnarumma og få reduceret til 2-1 i det 86. minut.

Det blev for Belgien desværre ikke til mere. Dermed kunne Italien trække sig sejrrigt ud af opgøret og tage Nations League-bronzemedaljerne med hjem.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P