Premier League

Manchester United-ikon: Scott McTominay kan være fremtidens midtbaneløsning

Paul Scholes mener, at Manchester United kan opnå en markant bedre balance på midtbanen, hvis de gør brug af den skotske landsholdsspiller Scott McTominay.

Scott McTominay kan meget vel være løsningen på Manchester Uniteds balanceproblem på midtbanen. Det mener Paul Scholes. Foto: Russell Cheyne Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge den tidligere Manchester United-spiller Paul Scholes, har den skotske midtbaneslider Scott McTominay kvaliteterne til at løse The Red Devils midtbaneproblem.

Det fortæller Scholes til YouTube-kanalen Webby and O’Neill, hvor han advokerer for, at skotten kan skabe den midtbanebalance, de har ledt efter.

Læs også: Glazer-familien sælger ud af deres Manchester United-aktier

– Jeg synes han har hele pakken. Han (Scott McTominay, red.) er atletisk og har en evne til at bevæge sig godt rundt på banen, siger Scholes og fortsætter:

– Ole (Ole Gunnar Solskjær, red.) ligner ikke en mand, der rigtigt kan finde balancen på holdet. Vil han bruge spillere han ikke betror defensivt på midtbanen, som eksempelvis Paul Pogba? Eller vil han i stedet gøre brug af to defensivt orienterede midtbanespillere, lyder det fra den tidligere engelske landsholdsspiller, der afsluttende mener, at nogle af de rivaliserende klubber har en markant bedre balance på holdet, der giver dem muligheden for at praktisere en mere aggressiv og offensiv angrebsstil:

– Det er den grundlæggende forskel mellem Manchester United og hold som Liverpool og Manchester City. Jeg synes de har en meget mere offensiv spillestil, som kan tillade grundet den balance, de har på midtbanen.

Læs også: Mike Ashley hviler ikke på laurbærrene: Lun på Championship-klub

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P