Premier League

Tottenham-duo giver deres vurdering på Harry Kane-situationen

Det lignede længe i denne sommers transfervindue, at Harry Kane skulle til Manchester City. Det skete dog ikke, og siden det mislykkedes skifte har englænderen lignet en skygge af sig selv. Nu giver de to Tottenham-spillere Bryan Gil og Sergio Reguilon deres vurdering på Harry Kanes sæsonstart.

Harry Kane
Harry Kane i aktion for Tottenham i kampen mod Mura i Conference League. Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix.

Harry Kane var et af de allervarmeste navne hen over sommerens transfervindue, hvor det længe lignede, at den engelske angriber skulle skifte til Pep Guardiolas Manchester City.

Det skifte blev dog aldrig til noget, og Kane har derfor tørnet ud for Tottenham fem gange i den engelske Premier League. Her er det indtil videre ikke blevet til nogen scoringer for den ellers målfarlige angriber.

Tottenham-angriberen fik dog nettet hele tre gange mod Mura i Conference League, hvilket har fået hans to holdkammerater Sergio Reguilon og Bryan Gil til at give deres vurdering på englænderen til Sky Sports.

– Han er stadig oppe blandt de bedre tre til fem angribere i verden. Det er helt almindeligt, at en periode uden scoringer kan påvirke ens moral, men han (Harry Kane, red.) viste torsdag, at han selvtillid fortsat er den samme.

– Han scorede tre mål, og det er ikke kun godt for ham, men også for os, da vi regner med ham, siger Sergio Reguilon.

Den vurdering er hans landsmand, Bryan Gil, helt enig i, og han ryster samtidig på hovedet over, hvordan man kan tvivle på Kane:

– Jeg synes, at det er skørt, når folk tvivler på hans kvaliteter. Hvis man ved, hvordan angribere lever, så ved man, at de kan gå fem kampe uden scoringer og pludselig, kan de ramme ind i en periode, hvor de scorer i fem eller seks kampe.

– Angribere lever af at score i stimer, så måske kommer han nu ind i en stime. Det så vi torsdag, og jeg er ret sikker på, at han vil score 20-30 mål i denne sæson, siger Bryan Gil.

Bryan Gil, Sergio Reguilon og resten af Tottenham-mandskabet møder søndag eftermiddag Aston Villa hjemme på Tottenham Hotspur Stadium klokken 15.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P