Premier League

Solskjær til Sancho: Sådan gør du ikke i Premier League!

Ole Gunnar Solskjær var ikke tilfreds med, at Jadon Sancho trak sig i en tackling i lørdagens kamp mod Everton. Everton scorede efterfølgende, men heldigt for Sancho blev målet annulleret for offside.

Ole Gunnar Solskjær var som vanligt ikke specielt negativ efter pointtabet mod Everton, men én ting var han dog utilfreds med. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Med fem minutter tilbage af kampen mellem Manchester United og Everton, så gæsterne ud til at skulle løbe med alle tre point.

Colombianske Yerry Mina bragte gæsterne foran, men efter VAR-gennemsyn blev målet korrekt annulleret for offside. I sekvensen forinden havde Manchester Uniteds ny- og dyrt indkøbte engelske landsholdsspiller, Jadon Sancho, trukket sig fra en tackling, hvor han uden problemer kunne have afværget situationen. Det var Sanchos manager efterfølgende ikke tilfreds med.

– Jeg har talt med Jadon [Sancho], og selvfølgelig kan man ikke trække sig fra en tackling på den måde i Premier League, og jeg er sikker på, at det ikke vil gentage sig, lød det efter kampen fra Ole Gunnar Solskjær.

Nordmanden begynder så småt at ligne en presset mand, efter de seneste seks kampe har budt på to sejre og tre nederlag og så lørdagens uafgjort mod Everton.

Læs også: Manchester United skuffede hjemme mod Everton

– Jeg er skuffet over de to sidste hjemmekampe mod Aston Villa og Everton; Ét point i de to kampe er under vores standard, vi skal gå efter at vinde alle kampe på hjemmebane, men vi spiller også mod gode hold, så vi skal fortsætte med at arbejde og blive bedre, lød det fra nordmanden.

Manchester United har endnu ikke mødt nogen af de hold, der forventes at spille med om det engelske mesterskaber, mens flere af konkurrenterne har mødt hinanden internt. Den næste måned kommer dog til at byde på opgør mod både Leicester, Liverpool og Tottenham, og så skal Manchester United af to omgange møde italienkse Atalanta i Champions League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P