3F Superligaen

Vejle-træner efter rundbarbering: Vi er ‘overall’ alt for dårlige

Peter Sørensen var relativt afklaret og rolig i sine udmeldinger, da han efter kampen blev interviewet.

Vejle er fortsat uden sejr i dette års udgave af 3F-Superligaen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Vejles træner var efter kampen meget fattet, da han så tilbage på det store nederlag her til aften.

Han fortalte blandt andet, at det var svært at stille noget op mod et OB-mandskab, der konverterede samtlige chancer til mål i første halvleg.

– Det er klart, at det bliver vanskeligt at rejse sig igen. OB er gode og scorer næsten på alle angrebene i kampens første del. Vi har brugt en hel del tid på at analysere på den seneste kamp. Så jeg havde en god fornemmelse af, at spillerne var parate. Vi havde en god tur herover, en god opvarmning. (…) Men vi manglede evnerne i alle facetter på banen i dag, fortæller han nærmest afklaret til TV3 Sport efter kampen.

– At komme ind på banen med det 4-0 resultat efter den halve kamp i dag med oprejst pande, uden at have haft nævneværdige chancer selv, er ud fra et psykologisk perspektiv flot af spillerne. Vi havde vores ære og stolthed at spille for, hvor jeg faktisk synes, at der var samhørighed i den første halve time af 2. halvleg. Men det ændrer ikke på, at vi ´overall´ var alt for dårlige, siger Peter Sørensen og nuancerer videre om sin fremtid:

– Jeg tror fortsat, jeg kan løse det. Men vi skal hjem og snakke om det. Det er kun én kamp, vi har tabt i dag, men det er klart at vi har brug for nogle gode oplevelser snart.

Læs også: OB sætter rekord og sender Vejle til tælling efter 1. halvleg

Vejles Tobias Møllgaard reagerede også på oplevelsen:

– Jeg er lidt tom for ord. Det er helt surrealistisk at tabe 6-0. Vi skal til at forstå, hvilken fantastisk klub vi spiller for, siger han og supplerer:

– Vi går ind til hver eneste kamp med troen på sejr, men det her er lavpunktet, afslutter han.

Læs også: Alle gode gange 11 for Hobro i NordicBet Ligaen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P