VM 2022

1 min læsningJürgen Klopp havde ikke forventet Salahs høje niveau

Liverpools manager, Jürgen Klopp, fortalte fredag til klubbens hjemmeside, at han ikke havde forventet, at Mohamed Salah ville kunne spille på det høje niveau, som egypteren har spillet på siden sit skifte til Merseyside-klubben i 2017.

1 min læsning
Jürgen Klopp
Liverpool vandt deres seneste Premier League-kamp med 3-0 over Crystal Palace. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix.

I forbindelse med at Jürgen Klopp tidligere på ugen sendte en video til Lewandowski for at lykønske ham med 2021 European Golden Shoe-prisen, hvilket bliver tildelt til den mest scorende spiller hvert år i Europa, blev Liverpool-manageren spurgt indtil, hvorvidt hans egyptiske angriber, Mohamed Salah, var på niveau med polakken.

– Mo (Mohamed, red.) Salah er helt sikkert deroppe med ham (Robert Lewandowski, red.) – det er der ingen tvivl om.

– Mo (Mohamed Salah, red.) er en målmaskine, uden tvivl. Hans professionalisme er enestående, siger Jürgen Klopp til Liverpools hjemmeside

Derudover fortalte den tyske manager, at han ærligt ikke havde regnet med, at Salah ville opnå de tal, som han har i Liverpool:

– Forventede jeg det? Nej, fordi man kan ikke forvente det, du skal ikke forvente det, da det lægger et pres på spilleren.

– Ingen burde forvente de slags tal, fordi du ved aldrig, hvad der kan ske, siger Jürgen Klopp til Liverpools hjemmeside.

Mohamed Salah har siden sit skifte til Liverpool formået at score 130 mål og lave 49 assist i 209 kampe for Merseyside-klubben.

Læs også: Bayern vandt overbevisende trods rødt kort og misset Lewandowski rekord

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer