Europæisk Fodbold

Trods drømmestart af Cornelius: Trabzonspor missede førstepladsen

Andreas Cornelius startede på toppen for tyrkiske Trabzonspor for tredje ligakamp i streg, men trods scoring fra den danske landsholdsangriber efter bare et minut glipper Trabzonspor lige akkurat ligaens førsteplads.

Andreas Cornelius scorede sit tredje sæsonmål i aftenens kamp. Foto: Trabzonspor Kulübü

Andreas Cornelius var efter under et minut på pletten for sin nye tyrkiske klub, Trabzonspor, da de torsdag eftermiddag var på besøg hos et andet af den tyrkiske ligas tophold – Konyaspor.

Med en førsteberøring på banens midte sendte den danske nummer 14 bolden ud på højrekanten til Marek Hamsik, der med et præcist indlæg fandt danskerens løb i feltet. Med endnu en førsteberøring med venstrebenet halvflugtede danskeren flot bolden i kassen fra omkring straffesparkspletten.

Den gode start blev allerede efter otte minutter vendt på hovedet, da Cornelius’ holdkammerat, brasilianske Vitor Hugo, så direkte rødt. Hjemmeholdets albanske midtbanespiller, Endri Cekici, gjorde ondt værre for Trabzonspor, da han først udlignede og kort efter pausen også bragte hjemmeholdet foran.

Med godt et kvarter tilbage af kampen blev Cornelius skiftet ud til fordel for Gervinho, men det forhindrede ikke Trabzonspor i at udligne bare tre minutter senere. Bosniske Amir Hadziahmetovic scorede selvmål for hjemmeholdet, og da der ikke blevet scoret yderligere, endte kampen med 2-2 og dermed pointdeling.

Med det ene point glipper Trabzonspor lige akkurat at overtage ligaens førsteplads, da de er ét mål dårligere end Besiktas i toppen. Begge hold har 14 point efter sæsonens første seks kampe. Begge hold er indtil videre uden nederlag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P