International Fodbold

Landsholdet vinder prisen som årets hold

De danske fodboldherrer har modtaget en fornem pris, som uddeles hvert år af tyske Bild. Årets hold er tildelt på baggrund af sommerens EM-slutrunde, hvor Danmark viste karakter.

Fodboldfeberen har bredt sig i Danmark efter EM-slutrunden. Landsholdet kan melde udsolgt til resten af årets kampe. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix.

Det danske landshold har vundet prisen som årets hold hos det tyske medie Bild.

Overskriften for uddelingen hedder ’Tak for sammenholdet’, som må være en hentydning til det danske mandskabs reaktion, da Christian Eriksen kollapsede på banen. Spillet på banen under slutrunden får dog også ros af Bild.

– Med deres utrolige holdånd imponerede de verden. Med deres semifinale fik de Danmarks næstbedste resultat nogensinde, kun overgået af EM-titlen i 1992, skriver det tyske medie.

Kasper Hjulmand er stolt over prisen, og understreger at det er en holdindsats.

– I fodbold er folk ofte for selviske. Danmark viste ved EM stærk holdånd. Vi så en ven på jorden, som kæmpede for sit liv. Det var empati, solidaritet og medmenneskelighed. Vi viste disse værdier til hele verden, og viste det allerbedste ved fodbold, siger landstræneren.

Danmark kan vise sig frem endnu engang, når turen i starten af oktober går til Moldova. Danmark kan med en sejr, så godt som sikre sig en billet til VM-slutrunden i Qatar.

Læs også: Danmark perfekt fra start i VM-kvalifikation

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P