Europæisk Fodbold

Hakimi reddede PSG efter dobbelt rødt i overtiden

Efter lutter sejre i sæsonens første seks ligakampe var Paris Saint-Germain lige ved at komme ned på jorden, da de skulle helt hen i fem minutters overtid for at slå ligaens bundprop fra Metz.

Achraf Hakimi måtte overtage målscorer-hvervet, når ingen af de offensive kræfter kunne klare det. Foto: Sebastien Bozon/AFP/Ritzau Scanpix

Økonomisk set er de langt fra i samme liga, men det er nu engang tilfældet sportsligt.

FC Metz og Paris Saint-Germain er lysår fra hinanden økonomisk, men onsdag aften viste den lille klub fra den nordøstlige Frankrig, at økonomi langt fra er alt i fodboldens verden.

Selvom upåagtede Metz forud for mødet med de parisiske giganter lå sidst i Ligue 1 og allerede efter fem minutter kom bagud på mål af Achraf Hakimi, lod de sig ikke kue, og med en udligning kort før pausen var håbet tændt.

PSG var uden Lionel Messi, der var blevet erstattet af landsmanden Mauro Icardi, der sammen med Neymar og Kylian Mbappé dannede gæsternes frygtindgydende offensiv.

Miniputterne holdt dog stand helt ind til overtiden, hvor Dylan Bronn i et forsøg på at trække tiden blev præsenteret for sit andet gule kort, ligesom også en indskifter fik marchordre.

Overtalssituationen blev udnyttet på fornemste vis af PSG, der på endnu et mål af Hakimi løb med alle tre point og dermed forsat har maksimumpoint i toppen af Ligue 1. Metz forbliver på ligaens 20. plads.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P