1 min læsningEfterforskning af racisme mod Milans keeper: Det hjælper ikke noget

Mike Maignan var i weekendens opgør udsat for racistiske tilråb fra tribunen og ifølge ham, bliver han ikke den sidste til at opleve det.

1 min læsning
I sidste uge blev Mike Maignans holdkammerat Bakayoko også udsat for racistiske tilråb. Foto: Isabella Bonotto/AFP/Ritzau Scanpix.

Juventus har åbnet en racismesag. Her vil de forsøge at finde personen bag de racistiske tilråb mod AC Milan-målmand Mike Maignan. Men ifølge hovedpersonen selv hjælper det ikke med fokus på enkeltsager.

– Så længe man ser det som isolerede hændelser, og der ikke bliver gjort noget overordnet, vil historien gentage sig selv igen og igen. Ved dem, der træffer beslutningerne, hvordan det føles at høre tilråb og sange, der reducerer en til dyr?, skriver han på Instagram.

Han nægter dog at tage offerrollen på sig i sagen.

– Jeg er ikke et offer for racisme. Jeg er Mike, med oprejst pande, sort og stolt, slutter målmanden sit Instagram-opslag.

Det italienske fodboldforbund forventes også at åbne en efterforskning af sagen, hvor de vil forsøge at finde tilskueren fra videoen.

Læs også: AC Milan overvejer at anmelde racistiske bananråb

Timeline

Notifications

Notifikationer