Serie A

Vild frikøbsklausul træder i kraft for de Ligt til sommer

Hollandske Matthijs de Ligt er blevet fast mand for italienske Juventus, siden han i 2019 skiftede til klubben fra Ajax. Til sommer kan han potentielt være på vej videre, da han i sin tid fik indskrevet en frikøbsklausul i sin kontrakt.

Matthijs de Ligt kan forlade Juventus til sommer, hvis en klub altså er villig til at betale hans enorme frikøbsklausul. Foto: Andreas Hillergren/AFP/Ritzau Scanpix

Det kører ikke ligefrem på skinner i øjeblikket for Juventus.

Den italienske storklub, der forud for sidste sæson havde vundet ni italienske mesterskaber i træk, ligger i øjeblikket under nedrykningsstregen i Serie A.

Om det skyldes den ringe form, vides ikke, men den altid aktive agent, Mino Raiola, har til italienske Tuttosport forklaret, at hans hollandske klient – forsvarsspilleren Matthijs de Ligt -potentielt kan skifte væk fra ’Den gamle dame’ næste sommer.

– Matthijs de Ligt er en af de bedste midterforsvarere i Europa. Han kan forlade Juventus efter sæsonen. Sådan fungerer transfermarkedet nogle gange, siger Raiola ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano.

Den lidt kryptiske melding fra den flamboyante agent, har Romano også en forklaring på.

– Matthijs de Ligt har en frikøbsklausul i sin kontrakt med Juventus, og det er derfor Raiola talte om hans fremtid. Den (frikøbsklausulen, red.) vil være på 150 millioner euro og gældende fra sommeren 2022. Juventus håber stadig at beholde ham, skriver Romano på twitter.

Matthijs de Ligt spillede fuld tid i Juventus’ første to ligakampe, mens han kom ind til den sidste halve time i 2-1-nederlaget til Napoli sidste lørdag. I søndagens kamp mod AC Milan sad hollænderen på bænken hele kampen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P