Premier League

Tidligere kaptajn: Arsenal er langt fra fansenes forventninger til klubben

Tyske Per Mertesacker deler i et interview sine tanker om Arsenals nuværende situation, hvor klubben ikke er med i europæisk gruppespil og ligner et hold, der er langt fra topstriden i Premier League.

Per Mertesacker
Per Mertesacker mener ikke, at de nuværende Arsenal-spillere er i stand til at spille med om top fire-placeringerne i Premier League. Foto: Screenshot fra The Beautiful Game-podcast

Per Mertesacker er lige nu manager for Arsenals akademi og følger derfor klubben tæt, hvor han af gode grund har sin daglige gang.

Den tidligere klubkaptajn mener blandt andet, at Arsenal pt. ikke er rustet til kampen om top fire i Premier League.

Det siger han i podcasten The Beautiful Game, da han bliver forholdt spørgsmålet, om hvorvidt de nuværende spillere er gode nok til at sikre en placering i top fire.

– Sandsynligvis ikke. Mit primære fokus er på de næste par kampe, men normalt ser jeg mere langsigtet på tingene, siger Per Mertesacker.

I interviewet kommer han desuden ind på Arsenal-fansenes forventninger til klubben, som han anser for at være langt fra hinanden.

– Fansene vil gerne se holdet kæmpe med om Premier League, de vil gerne se Champions League, de går bare tilbage til det, der blev sagt dengang (af tidligere ledere i klubben, red.), siger tyskeren, inden han slår sin pointe fast:

– Nu er der en vis klarhed over, hvordan de næste 2-3 år vil se ud realistisk. Det tror jeg er vigtigt, for på baggrund af det, der blev sagt af de tidligere ledere, skulle vi være udfordrere med Bayern München, i kampen om at vinde Champions League. Det er vi så langt væk fra, og det er stadig forventningen (blandt fansene, red.).

Læs også: Dyrtindkøbt Arsenal-spiller undskylder: Det var virkelig tørt

Næste opgave for Arsenal venter allerede på onsdag, hvor klubben hjemme tager imod League One-mandskabet Wimbledon i Carabao Cups 1/16-finaler.

Læs også: Arteta: Viljen og styrken skal med videre

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P