Premier League

Klopp om Liverpool-profil: Hans start var ikke perfekt

Sidste sæson i Liverpool var langt fra en stor succes, hvor kvalifikation til Champions League endte med at blive det mest fejrede. En af holdets store profiler, spanske Thiago Alcântara, fik ikke den bedste start i klubben. Det erkender manager Jürgen Klopp nu.

Thiago i træning for Liverpool FC
Thiago spiller en vigtig rolle, selvom hans start i Liverpool ikke var den bedste. Det forsikrer manager, Jürgen Klopp. Foto: Ritzau Scanpix

For et år siden skiftede Thiago fra Bayern München til Liverpool, men spanieren har ikke helt indfriet alle forventninger efter skiftet til Premier League.

Midtbanespilleren med den solide teknik fik i sidste sæson 24 kampe i Premier League, og nu erkender Liverpools tyske manager, Jürgen Klopp, at Thiago fik en problematisk start i klubben og i den bedste engelske række.

– Han fik ikke den bedste start. Han kom, fik Covid-19 og blev skadet. Det gør det selvfølgelig svært. Men han viste, hvilken spiller han er, og hvad han kan blive for os. Så der er meget mere at hente hos ham, sagde Klopp på pressemødet forud for Liverpools kamp mod Crystal Palace lørdag eftermiddag.

Thiago var en stor profil for Bayern München under Pep Guardiola, men fik i sidste sæson kritik for at være for langsom samt at fylde for lidt på midtbanen, da brasilianske Fabinho måtte ned og vikariere i forsvaret på grund af skader.

Men den køber Klopp ikke

– Han er faldet godt til. Hans familie er her, og han er en central del af truppen. Han har en virkelig god karakter og personlighed og det er tydeligt, at han er en verdensklassespiller. Så alt er godt, forsikrer Klopp.

Liverpool er placeret på en tredjeplads med 10 point nøjagtig som de andre tophold. Lørdag tager de imod Crystal Palace.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P