1 min læsningArteta indrømmer: Det gør virkelig ondt

For første gang i 25 år er der ikke europæiske på programmet for Arsenal i år, da London-klubben kun formåede at slutte som nummer otte i sidste sæsons Premier League, og det gør ondt på manager Mikel Arteta.

1 min læsning
Mikel Arteta og Arsenal har ikke fået en overbevisende start på Premier League-sæsonen. Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix

– Det gør virkelig ondt.

Så klar er udmelding fra Arsenal-manager, da han torsdag bliver spurgt ind til de fodboldkampe, han de seneste par dage har set i fjernsynet.

Både tirsdag og onsdag har Champions League-kampe med fire engelske hold rullet over tv-skærmen, mens både West Ham, Leicester og Tottenham skal i aktion torsdag, og det huer bestemt ikke Arsenal-manageren at se sine hjemlige konkurrenter.

– Det har gjort ondt at tænde for fjernsynet de sidste par dage og se de hold der og ikke se Arsenal der, det var smertefuldt, siger Arteta ifølge Evening Standard.

Arsenal sluttede bare ét point bag Tottenham i sidste sæson, men det ene point gjorde altså, at Tottenham skal deltage i den nye UEFA-turnering, Conference League, mens Arsenal samtidig kan mødes på træningsbanerne.

Arteta har dog tænkt sig at bruge smerten ved at se konkurrenterne som en motivation:

– Jeg vil ikke sidde udenfor de turneringer med Arsenal. Det har vi som fokus, og det er er en motivation, lyder det fra Arteta.

Arsenal har indtil nu i sæsonen fået tre nederlag og en sejr, og det placerer dem på en øjeblikkelig 16. plads i Premier League.

Timeline

Notifications

Notifikationer