VM 2022

1 min læsningRekord-debut i Ajax-triumf

For første gang siden Marco van Basten i 1992 scorede Ajax’ Sébastien Haller i dag fire mål i sin Champions League-debut.

1 min læsning
Sébastien Haller har scoret otte mål i sæsonens første seks kampe for Ajax. Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

De danske øjne var rettet mod Mohamed Daramy, da Ajax onsdag var på besøg hos Sporting i Lissabon, for danskeren kunne nemlig få debut i Champions League.

Det var dog i dén grad en anden Champions League-debutant, der løb med overskrifterne, for mens det ikke blev til spilletid for Daramy, scorede hans ivorianske holdkammerat, Sébastien Haller, hele fire gange.

Hallers debut er ikke bare flot men også historisk, da han således gør hollandske Marco van Basten selskab som de to eneste spillere i historien, der har scoret fire mål i deres debut i Europas fineste klubturnering.

Den tidligere West Ham-angriber skulle blot bruge to minutter på at komme på tavlen i Lissabon, og syv minutter senere fordoblede han sin måltotal.

Hjemmeholdets Paulinho reducerede undervejs i første halvleg, men Haller-showet var langt fra ovre. Inden ivorianer igen stjal spotlyset, udbyggede Steven Berghuis dog Ajax-føringen.

I anden halvleg blev Haller så historisk, da han først gjorde det til 1-4 og slutteligt også 1-5 i det, der blev en stort set perfekt start på Champions League for de hollandske mestre.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer