Europæisk Fodbold

PSG-sportsdirektør: Jeg kan ikke se Mbappé forlade os efter denne sæson

Efter Kylian Mbappe ikke skiftede til Real Madrid denne sommer, er der gået rygter om, at han vil skifte til kongeklubben, når hans kontrakt udløber i sommeren 2022. Paris Saint-Germains sportsdirektør, Leonardo, kan dog ikke forestille sig, at det scenarie skulle ske.

Paris Saint-Germain
Paris Saint-Germains sidste træning inden onsdagens Champions League-opgør. Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix.

Et af de helt store emner på rygtebørsen har været, om den franske verdensmester Kylian Mbappé skulle skifte til Real Madrid, når hans kontrakt udløber i sommeren 2022. 

Paris Saint-Germains sportsdirektør, Leonardo, kan dog ikke se PSG for sig uden, at Mbappé er en del af holdet.

– Jeg kan ikke se Mbappé forlade os i slutningen af næste sæson. Ingen tænker på Paris Saint-Germains fremtid uden Kylian (Mbappé, red.).

– Kylian (Mbappé, red.) repræsenterer på en måde forskellen mellem det overfladiske og det dybe. Kylians (Mbappé, red.) forhold til Paris Saint-Germain er dybt. Det er derfor, at vi ikke kan forestille os andet, siger PSGs sportsdirektør, Leonardo, ifølge Marca til franske Canal+.

Læs også: Chelsea-manager: Han var den spiller, vi havde manglet

Ikke glad for Real Madrids opførsel

Leonardo var derudover ude med riven efter den måde, som Real Madrid havde opført sig på under transfervinduet.

– Vi var ikke glade for Real Madrids opførsel. At starte på forhandlingerne med en af verdens bedste spillere i den sidste uge af transfermarkedet skabte en situation, som vi ikke kunne lide. Vi var tydelig omkring vores stilling til tilbuddet. Det var ikke nok, det var mindre end, hvad vi gav (Da PSG købte Mbappé, red.), siger Leonardo til Canal+.

Der var samtidig mange rygter om, at PSG skulle have modtaget et sidste bud fra Real Madrid, men det afviser PSGs sportsdirektør over for Canal+:

– Det sidste tilbud, som de snakkede om, kom aldrig. Man kan ikke organisere et transfermarked for to, tre eller fire måneder og så ændre sine planer lige pludselig, siger Leonardo til Canal+.

PSG møder onsdag aften Club Brügge på udebane i begge holds første kamp i denne sæsons Champions League. Kampen bliver vist på TV3 Max klokken 21.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P