VM 2022

1 min læsningFørste gang i 25 år: Tottenham overhaler Arsenal

For første gang i 25 år står Tottenham til at overhale Arsenal på UEFA’s koefficient-liste. Spurs er stadig to point efter rivalerne fra Nordlondon, men det ændrer sig, når de får point for deres kvalifikation til Europa Conference League, som de i denne sæson er med til at indvie.

1 min læsning
Harry Kane og Tottenham kan vinke adieu til Arsenal. Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Arsenal har for første gang i 25 år misset at kvalificere sig til europæisk fodbold.

Klubben fra Nordlondon sluttede sidste sæsons Premier League med 61 point – ét point dårligere end deres lokalrivaler fra Tottenham, der dermed snuppede den syvendeplads, der giver adgang til den nye Europa Conference League.

Det har formentlig føltes som et hårdt slag for den røde del af London, men nedturen stopper ikke der. Med den missede kvalifikation til europæisk fodbold har Arsenal nemlig ikke mulighed for at føje yderligere point til de 80, de lige nu står noteret for på UEFA’s koefficient-rangliste, og da Tottenham endnu ikke er blevet tildelt deres 2,5 point for kvalifikationen til den nye europæiske turnering, er det bare et spørgsmål om tid, før de overhaler Arsenal.

LÆS OGSÅ: Wilshere overvejer Artetas tilbud: Det kan kun hjælpe mig

Tottenham har lige nu 78 point, og med 2,5 point ekstra kommer de altså til at overhale Arsenal med et halvt point. Dertil kommer de point, som de laver i Conference League, hvor de sammen med AS Roma er bookmakernes favorit til den samlede sejr.

Det er første gang i 25 år, at Tottenham rangerer højere end Arsenal i UEFA-regi, og det er kun anden gang nogensinde.

Bayern München fører lige nu an på UEFA’s koefficientliste skarpt forfulgt af Manchester City, Liverpool, FC Barcelona og Chelsea.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer