Premier League

Elliott viser overskud efter grim skade: Giver kamptrøje og støvler til sengemakker

Liverpools unge komet Harvey Elliott kom søndag aften i opgøret mod Leeds ud for et grimt uheld, hvor den 18-årige englænder brækkede anklen. Få timer efter den voldsomme hændelse, viser Elliott dog overskud.

Harvey Elliott
Harvey Elliott startede inde for Liverpool, da han kom til skade mod Leeds. Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix.

Voldsomme scener udspillede sig søndag aften, da Liverpools 18-årige midtbanespiller Harvey Elliott lå og vred sig i græsset efter en tackling fra Leeds’ forsvarsspiller Pascal Struijk.

Elliott måtte bæres fra banen på en båre, og senere kunne Jürgen Klopp over for Sky Sports bekræfte, at Harvey Elliott havde brækket sin venstre ankel.

Få timer efter den unge englænders skade, viser Elliott dog allerede overskud på hospitalet.

Det engelske medie Metro melder nemlig nu, at 18-årige Elliott skulle have givet en anden patient, som han ligger på stue med, en uforglemmelig oplevelse.

Patientens far har efterfølgende delt et billede på de sociale medier af sin søn, der har modtaget Elliotts kamptrøje og fodboldstøvler, hvortil han har skrevet:

-Min søn har lige brækket armen til en fodboldkamp i eftermiddags, og hvem kommer så ind i sengen ved siden af ham… Harvey Elliott og hans familie. Giver min søn hans Liverpool-trøje fra kampen og hans støvler. Min søn er helt oppe at køre nu, skriver faren ifølge Metro.

Det virker dermed til, at 18-årige Harvey Elliott er ved godt mod oven på en ellers skrækkelige oplevelse.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P