1 min læsningAtlético sejrede i Griezmann-comeback

Atlético Madrid fik i de døende minutter hevet en sejr hjem på 1-2 over oprykkerne fra Espanyol. Griezmann fik samtidig sin anden debut for Madrid-klubben.

1 min læsning
Espanyol mod Atlético Madrid
Efter Espanyols nederlag til Atlético Madrid har den catalanske klub fortsat ikke vundet en kamp i denne LaLiga-sæson. Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Atlético Madrid fik kamp til stregen mod oprykkerne fra Espanyol, da de sejrede med 1-2.

Det lignede længe, at Madrid-klubben måtte nøjes med et skuffende 1-1 resultat mod den catalanske klub, hvor Atlético undervejs også havde fået et mål annulleret af VAR.

I det 99. minut lykkedes det dog endelig for Atlético at få sparket sejrsmålet ind, da franskmanden Thomas Lemar scorede sit andet mål i kampen.

Udover en vigtig sejr for Atlético Madrid blev det også kampen, hvor Antoine Griezmann med nummer otte på ryggen fik sin anden debut i klubben. Han fik 58 minutter på banen.

Med Atléticos sejr over Espanyol indtager de igen førstepladsen i LaLiga med ti point. Næste kamp for de spanske mestre er Champions League-opgøret på onsdag, hvor de møder FC Porto.

Læs også: LaLiga-præsident: Messis afsked kunne være undgået

Timeline

Notifications

Notifikationer