Premier League

Tuchel pillede Saúl ud i debut: Han lavede store fejl

Saúl fik næppe sin drømmedebut for Chelsea, da han i lørdagens opgør mod Aston Villa blev pillet ud i pausen af Chelseas træner, Thomas Tuchel.

Spanske Saúl blev udskiftet i sin første kamp for The Blues. Foto: Scanpix/Ritzau.

Chelseas træner, Thomas Tuchel, valgte i pausen at udskifte debutanten Saúl med Jorginho i lørdagens 3-0 sejr over Aston Villa på Stamford Bridge.

Thomas Tuchel var klar i spyttet, da han efter kampen skulle gøre rede for sin beslutning om at pille Saúl ud.

– Det var en svær beslutning at træffe, men jeg havde på fornemmelsen, at Saúl havde det svært i kampen. Han lavede nogle store fejl i første halvleg. Især fejlafleveringer og boldtab. Han virkede også til at kæmpe med intensiteten i Premier League. Det var tydeligt at se, at han endnu ikke har tilpasset sig, fortalte Tuchel efter kampen til Sky Sports.

Trods den kontante udmelding om Saúls vaklende debut, så den tyske træner også indad.

– Det var min beslutning at lade Saúl starte inde. Han ville rigtig gerne starte inde, og som jeg fortalte ham, er det mit ansvar, at det ikke fungerede i dag, sagde Tuchel.

Saúl kunne fra bænken se tomålsskytten Romelu Lukaku score sine første mål på Stamford Bridge. Også Mateo Kovacic scorede i Chelseas 3-0-sejr over Aston Villa.

Læs også: Lukaku sikrede Chelsea-sejr med første mål på Stamford nogensinde

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P