1 min læsningRooney: Ronaldo kan spille til han er 40

Manchester United-legenden Wayne Rooney siger i et interview med Skysports, at han mener, hans tidligere holdkammerat kan spille til han bliver 40 år.

1 min læsning
Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney
Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney vandt sammen tre Premier League-mesterskaber. Foto: skysports.com.

Mange Manchester United-fans husker glædeligt tilbage på tiden med Rooney og Ronaldo i klubben. En dødbringende duo, der kunne få de fleste forsvarsspillere til at ligne kegler på banen.

Nu udtaler Uniteds all-time topscorer, Wayne Rooney, sig i et interview, hvor han fortæller om det, der er så specielt ved hans tidligere holdkammerat.

-Hans egenskaber er selvfølgelig en ting, men han har også passet meget på sig selv. Han er stadig i god form. Det ville ikke overraske mig, hvis han spillede til, han var 40, ligesom Ryan Giggs gjorde, og at han stadig ville score mål, siger Wayne Rooney til Sky Sports.

Rooney mener derudover, at Ronaldo ikke helt er den samme spiller, som sidste gang han var i klubben.

-Sidste gang han spillede her, var han mere en løber, en fantastisk dribler, der havde fart og power. Hvorimod han nu er en målscore. Jeg synes, at hans spil tydeligt har tilpasset sig, siger Wayne Rooney til Sky Sports.

Ifølge englænderen betyder det også, at hans medspillere nok skal se frem til at have lidt flere opgaver på banen.

-Hans holdkammerater bliver nødt til at arbejde lidt hårdere. Men hvis det er noget lignende sidste gang – de sidste to år, når man har spillet med ham – så vil hans hold tillade det, fordi han så scorer dine mål, og mål vinder kampe, siger Wayne Rooney til Sky Sports.

Første gang Manchester United-fansene vil få chancen for at se Cristiano Ronaldo i aktion bliver på lørdag den 11. september klokken 16, når De Røde Djævle tager imod Newcastle.

Timeline

Notifications

Notifikationer