1 min læsningReal Madrid-spiller scorede hattrick og sikrede sin nation sejren

Wales spillede her til aften mod Hviderusland, hvor den walisiske superstjerne Gareth Bale med et hattrick fik sikret waliserne en sejr på 3-2.

1 min læsning
Gareth Bale
Foto: skysports.com.

I aftenens kamp mod hviderusserne så det længe ud til at blive en deling mellem de to landshold. Helt ind til det 93. minut stod der nemlig 2-2 på måltavlen.

Men så dukkede Gareth Bale op og scorede til 3-2 på en aflevering fra den nye Leeds-spiller Daniel James.

Bale havde inden den vitale scoring allerede lavet to mål på straffespark. Han sikrede dermed tre vigtige point for Wales, der sammen med Tjekkiet ligner de to hold, der skal forsøge at sætte en kæp i hjulet på den belgiske dominans i gruppen.

På klubplan har Bale også fået en ganske godkendt sæsonstart, hvor det er blevet til tre startpladser og et enkelt mål under den nye Real Madrid-træner Carlo Ancelottis ledelse.

Timeline

Notifications

Notifikationer