Premier League

Ronaldo efter skiftet til United: ”Det er den bedste beslutning, jeg har taget”

Efter 12 år væk fra Manchester United er Cristiano Ronaldo nu vendt tilbage til den klub, hvor han som 18-årig spillede første gang.

Cristiano Ronaldo
Cristiano Ronaldo nåede på sit første ophold i Manchester United at spille seks sæsoner i klubben. Foto: manutd.com.

En af sommerens helt store transferhistorier var, hvor den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo skulle fortsætte sin karriere.

Den 5x Ballon d’Or-vinders valg endte på De Røde Djævle fra Manchester, hvor selvsamme Ronaldo tilbage i 2009 skiftede væk fra.

Nu er United-darlingen så tilbage i den røde trøje, og skal man tro Ronaldo selv, så er det, det rette valg.

-Jeg synes, at det er den bedste beslutning, jeg har taget. Den er helt perfekt, siger Cristiano Ronaldo.

Læs også: Rekordbryderen Ronaldo er nu den mest scorende landsholdsspiler nogensinde

Ronaldo er derudover glad for at være tilbage i den klub, hvor han fik sit gennembrud på den store scene.

-Jeg skifter fra Juventus til Manchester, det er et nyt kapitel, og jeg er så glad. Jeg vil fortsætte, og jeg vil skabe historie ved at hjælpe Manchester med at opnå store resultater og vinde trofæer, siger Cristiano Ronaldo.

Ronaldo er lige nu sammen med det portugisiske landshold, hvor han i den seneste kamp satte ny målrekord og samtidig sikrede sit land en 2-1 sejr over Irland.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P