3F Superligaen

Officielt: Daramy skifter til Ajax

Så er det officielt - Mohamed Daramy har skrevet under med Ajax Amsterdam og skifter ovenpå en begivenhedsrig uge for det 19-årige stortalent. Daramy har skrevet under på en 5-årig aftale med den hollandske traditionsklub.

Endelig kan Mohamed Daramy officelt kalde sig Ajax-spiller. Den 19-årige offensivspiller har skrevet under på en 5-årig kontrakt med den hollandske storklub. Foto: ajax.nl

Ifølge Ajax har skiftet kostet klubben 12 mio. euro – svarende til knap 90 mio. kroner. Bonusser kan dog sende op til en mio. euro mere mod København. Det svarer til op mod knap 97 mio. kroner, hvis de skulle blive udløst.

Med aftalen underskrevet går en perfekt uge på hæld for den unge angriber. Søndag drev han gæk med SønderjyskEs forsvar, tirsdag blev han for første gang udtaget til A-landsholdet, torsdag fortsatte han storspillet i nedsablingen af Sivasspor i Conference League, og i dag skifter han så officielt til Ajax Amsterdam.

Men det var ikke en del af FCKs planer at sælge Mohamed Daramy i dette transfervindue, fortæller sportsdirektør Peter Christiansen til fck.dk:

– Det var ikke vores plan, at Mohamed skulle sælges denne sommer. Vi havde gerne beholdt ham længere, men buddene på ham blev ekstraordinært store, og Mohamed og hans repræsentanter har gjort det klart, at de ønskede det her skifte, siger han og fortsætter:

– Derfor har det, samlet set for klubben, været det rigtige at forsøge at få en aftale på plads, og at vi, i respekt for hinanden, var enige om at arbejdet skulle gøres ordentligt færdigt, inden skiftet blev endeligt efter hjemmekampen imod Sivaspor.

Mohamed Daramy nåede at spille 74 kampe for FC København og scorede i alt 12 mål for hovedstadsklubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P