1 min læsningVejle henter kantspiller i Crystal Palace

Den jyske traditionsklub, Vejle Boldklub, har forstærket sig med en ung spiller fra Crystal Palace, der kort har snust til Premier League.

1 min læsning
Vejle Boldklub har forstærket sig med kantspilleren Brandon Pierrick.
Foto: Vejle Boldklub

Det er ikke ofte, at Vejle Boldklub forstærker sig i Premier League, men fredag er det netop tilfældet.

Klubben fra Nørreskoven kan nemlig præsentere den 19-årige kantspiller Brandon Pierrick, der kommer til fra London-klubben Crystal Palace.

-Jeg mener, Vejle Boldklub er det rigtige skridt i min karriere. Klubben har vist mig, at den tror på mig, og at jeg kan forløse mit potentiale her. Jeg tror på, mine kvaliteter vil komme til udtryk her i klubben, og jeg kan bidrage til gavn for holdet, lyder det fra englænderen med camerounkse rødder.

Pierrick blev den næstyngste Premier League debutant for Crystal Palace, da han 1. januar sidste år blev skiftet ind til de sidste syv minutter i 1-1-kampen ude mod Norwich.

To kampe inde i Premier League-genstarten blev det ligeledes til seks minutter mod det Liverpool-mandskab, der en måned senere kunne lade sig fejre som engelske mestre.

Vejle meddeler, at de har skrevet en flerårig aftale med den unge kantspiller, men præcis hvor lang tid, melder historien intet om.

Timeline

Notifications

Notifikationer