1 min læsningUnited uden Varane og Cavani i sæsonåbneren

Spørgsmålene er mange i Manchester United, men nu har manager Ole Gunnar Solskjaer givet svar på et par af de vigtigste.

1 min læsning
Rafael Varane kommer næppe i aktion for Manchester United i sæsonåbneren mod Leeds.
Rafael Varane kommer næppe i aktion for Manchester United i sæsonåbneren mod Leeds. Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Hverken Edinson Cavani eller Rafel Varane kommer i aktion på Old Trafford, når Manchester United lørdag åbner Premier League-sæsonen.

Sådan lød melding fredag fra United-manager Ole Gunnar Solskjaer. For Varanes vedkommende er sagen stadig ganske simpel – franskmanden har endnu ikke underskrevet den kontrakt, som ellers længe har været under opsejling.

-Han har ikke trænet med os endnu. Ting tager tid, og der er desværre forsinkelser i forbindelse med isolation. Jeg kan ikke sige, at han bliver involveret i morgen (i kampen mod Leeds, red.). Jeg kan formentlig sige, at det bliver han ikke, da han ikke har trænet med os, lyder det fra den norske manager.

Heller ikke Uniteds uruguayanske angriber, Edinson Cavani, skal fansene forvente at se. ’El Matador’ har været med sit land til Copa America hen over sommeren, og han har endnu ikke sluttet sig til truppen.

-Edi er i landet, men han er ved at færdiggøre sin isolationsperiode. Han har haft lidt længere tids fri af personlige årsager, forklarer Ole Gunnar Solskjaer.

Manchester United må desuden undvære Marcus Rashford, der netop har gennemgået en skulderoperation. Også Alex Telles er ude – den brasilianske venstreback døjer med en ankelskade.  

Timeline

Notifications

Notifikationer