Premier League

Mathias Jensen ude af Brentfords Premier League debut fredag

Det bliver ikke med Mathias Jensen på banen, når Brentford i aften fredag debuterer i Premier League. Den danske midtbanespiller...

Thomas Frank må undvære Mathias Jensen i Brentfords første Premier League kamp
Thomas Frank må undvære Mathias Jensen i Brentfords første Premier League kamp. Foto: Brentford FC

Det bliver ikke med Mathias Jensen på banen, når Brentford i aften fredag debuterer i Premier League.

Den danske midtbanespiller må sidde over med en fodskade, når Brentford for første gang i 74 år vender tilbage til den fornemste række i engelsk fodbold.

Mathias Jensen pådrog sig en skade i EM-semifinalen mod England på Wembley, og ligesom det var tilfældet i anden halvleg i den forlængede spilletid i semifinalen, holder fodskaden ham nu ude, når Brentford i aften tager imod Arsenal på Brentford Community Stadium.

Træner Thomas Frank må også se bort fra midtbanespilleren Josh Dasilva, der er ude med en hofteskade, mens sidste sæsons suveræne topscorer, Ivan Toney, er kommet sig over sin nakke-skade og derfor ventes at starte inde.

Selvom Mathias Jensen altså ikke bliver dansk Premier League-debutant fredag aften, er der gode muligheder for, at Danmark alligevel for sådan et par stykker. Chritian Nørgaard ventes således at starte for Brentford, der også kan give debut til forsvarsspillerne Mads Bech Sørensen, Mads Roerslev, Luka Racic samt midtbanespilleren Mads Bidstrup.

Hos Arsenal er Thomas Partey, Eddie Nketiah og Gabriel alle endegyldigt ude af truppen, mens både Pierre-Emerick Aubameyang og Alexandre Lacazette er tvivlsomme.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P