VM 2022

2 min læsningEfter otte måneder kan Fremad Amager endelig benytte chilensk kreatør

Efter en transfersaga på otte måneder har Fremad Amager nu endeligt fået papir på den chilenske offesivspiller Matias Celis.

2 min læsning
Matias Celis er endelig på plads i Fremad Amager.
Matias Celis er endelig på plads i Fremad Amager. Foto: Fremad Amager

Det er kun blevet til et par træningskampe hist og pist for chilenske Matias Vincente Farias Celis, som har været i Købehavn siden januar.

En transfer der gik i hårdknude betød nemlig, at transfervinduet lukkede, og derfor kunne Fremad Amager ikke bruge den 19-årige chilener.

I dag kunne Cheftræner Peter Løvenkrands så langt om længe overrække spillercertifikatet til unge Celis, efter en proces der har trukket tænder ud.

-Det er en sag, der har krævet mange ressourcer fra os og effektiv hjælp fra DBU. Vi har været på kryds og tværs med oplysninger fra den tidligere klub, der ikke stemte overens med de oplysninger, vi havde fra vores kontakter i Chile, det var en tung proces. Vi fik overhånden i det her transfervindue efter stort arbejde fra Michael Larsen (PR- og tekniskansvarlig), og derfor har det chilenske fodboldforbund nu overleveret spillercertifikatet, forklarer sportchef Jacob ’Gaxe’ Gregersen.

Perioden fra januar til nu har været hård for Matias Celis, der nu kan se fremad.

– Da jeg fandt ud af, at tingene ikke lykkedes, da transfervinduet lukkede i, var jeg tom for ord. Jeg havde glædet mig hele julen til mit kommende ophold i Danmark og som fodboldspiller i Fremad Amager. Det har været ekstremt svært ikke at vide, hvornår jeg kunne komme i spil, fordi der var udfordringer med overgangen, forklarer Celis.

Den venstrebenede Celis var i 2020 en del af akademiet hos FDC Vista i Rusland, og med sig til Danmark har han taget lidt af det bedste fra chilensk fodbold.

– Der er flere måder at blive opdraget på med fodbolden i Chile. Typisk er man enten en spiller, der går hårdt til den med fysik eller har sine styrker på bolden teknisk. Jeg har forsøgt at finde en vej imellem de to ting, men er bedst med bolden på fødderne. Så bruger jeg aggressiviteten, når bolden skal erobres, lyder det fra den unge chilener.

Fremad Amager er kommet sløjt fra start i årets 1. Division, hvor det i de første tre kampe er blevet til tre nederlag. Det kan Matias Celis være med til at ændre på lørdag, når amagerkanerne tager imod oprykkerne fra Jammerbugt.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer