Jønsson giver Poulsen ret: Bedre end os ældre
Hjemvendte Jens Jønsson er meget imponeret over AGF’s unge spillere.

AGF er hårdt ramt i øjeblikket. En lang kamp og Poznan og flere skader var skyld i, at Jakob Poulsen satte et meget yngre mandskab på banen, end man er vant til at se fra AGF.
De unge kræfter imponerer dog den hjemvendte AGF'er Jens Jønsson, der lørdag sikrede et point til de danske mestre.
- Jeg er meget imponeret, og det har jeg faktisk været fra dag ét af.
- De gør det rigtig, rigtig godt. De er først og fremmest nogen rigtig, rigtig gode drenge, der gerne vil lære og har benene solidt plantet på jorden, og så er de pissedygtige fodboldspillere. Det er fedt at se. Det er fedt at opleve hver dag. De skal bare blive ved, fortæller Jens Jønsson til AGF Play efter kampen mod Lyngby.
I interviewet med AGF Play bliver 33-årige Jens Jønsson afslutningsvis spurgt ind til, om han er fortrøstningsfuld omkring AGF's trupbredde, fordi de unge har steppet sådan op.
- Ja, det er jeg (fortrøstningsfuld, red.). Det er jeg sådan set ikke bekymret for. Det ved jeg også, at træneren heller ikke er - for så havde han ikke spillet dem. Og de gør det jo bedre end mange af os andre ældre i dag, så stor cadeau til dem, afslutter målscorer Jønsson.
På midtbanen spillede Jens Jønsson sammen med Oskar Haugstrup, der var én af fem teenagere på banen for AGF.

Den kamp der pressede AGF fysisk har fået konsekvenser for modstanderen.

AGF












