Transfer-drama: Napoli truer med sagsanlæg
Napoli har delt en officiel meddelelse om Jesper Lindstrøms glippede transfer.

Det hele var så godt som på plads.
Jesper Lindstrøm skulle være Schalke 04-spiller, mens han allerede var blevet set i Düsseldorf-lufthavn forud for skiftet i løbet af søndagen, mens flere medier forventede, at han ville blive præsenteret mandag.
Men her er det hele altså brast, og nu har Napoli afsløret, hvad der ligger til grund for det.
På sin hjemmeside har Serie A-klubben delt en officiel meddelelse, hvor klubben beskriver, at det er Schalke, der har trukket sig fra handlen.
Napoli understreger i sit skriv, at der ikke var uenighed om transfersummen eller betalingsbetingelserne, før Schalke klokken 13:00 mandag meddelte italienerne, at nogle betingelser var uacceptable.
Klokken 13:22 svarer Napoli, at de accepterer Schalkes reviderede betingelser, før Bundesliga-klubben klokken 17:32 meddeler, at man ikke længere ønsker at gennemføre handlen.

Ydermere skriver Napoli, at man "forbeholder sig retten til at tage de passende skridt over for de kompetente myndigheder for at beskytte sine rettigheder."
Således er Jesper Lindstrøm fortsat Napoli-spiller, men den danske offensivspiller spås ikke nogen stor rolle i støvlelandet.
Til trods for det har han fortsat kontrakt med klubben frem til sommeren 2028.

Jesper Lindstrøm
Napoli












